Gæster er velkomne

Spejdernes Lejr 2012 er en åben lejr. Man kan deltage på lejren, uanset om man er spejder eller ej, ung eller gammel, dansker eller udlænding.

Du er her:Forside > Gæster > Gæster er velkomne

Alle har mulighed for at besøge lejren i udkanten af Holstebro en enkelt dag. Man kan gå en tur på lejrområdet, opleve nogle af de store, fælles arrangementer eller besøge lejrens udstillinger, cafeer, butikker og mødesteder.

Man kan også vælge at flytte ind på lejrområdet for et par dage eller en hel uge. Der bliver mulighed for at komme med telt eller campingvogn, og der bliver også tilbud om at booke et overnatningssted. Når man bor på lejren, kan man deltage i lejrens aktiviteter og andre tilbud til deltagerne.

Har du lyst til for alvor at blive en del af lejrens fællesskab, så meld dig som jobber. Allerede nu kan du søge forskellige frivillige jobs på lejren. Se under Lejrjobs.