Leder- og familieområder

Spejdernes Lejr 2012 kommer til at have et alsidigt voksenområde med mulighed for både lederhygge og familiehygge. Voksenområdet kommer til at holde temaaftener og tilbyde forskellige former for underholdning.

Du er her:Forside > Ledere > Leder- og familieområder


Billedtekst: Russisk lederhygge anno 2010

Voksenområdet på Spejdernes Lejr 2012 vil være beliggende på lejrens centrale torv, og der kommer til at være restauranter, caféer og et antal barer af flere forskellige typer. Nogle af disse vil være forbeholdt voksne, mens andre vil give familier mulighed for at spise sammen.  Der vil være steder, hvor ledere og andre voksne kan mødes til afslappende hygge, mens den enkelte leder/ voksne kan få sig et velfortjent øjeblik alene med en kop kaffe og avisen et andet sted. Familier kommer til at kunne mødes over en god middag på familierestauranterne.

Restauranterne vil som udgangspunktet være inddelt i 3 typer: Familierestauranter, luksusrestauranter, og ”en italiensk restaurant”, som selvfølgelig serverer pizza.

Caféerne vil være temacaféer, som alle vil henvende sig til børn og voksne.

Der kommer også til at være caféer i de enkelte bydele.

Voksenområdet vil desuden indeholde 3 store barer, som vil have forskellige temaer. Den ene, som hedder ”Kamæleon Bar” vil skifte tema hver aften, så der kan være alt fra tysk ølfest til DJ aften.

Flere oplysninger om voksenområdet følger, når vi kommer nærmere lejrens afholdelse.